Børns søvnbehov i forskellige stadier

Dette indlæg er reklamefinansieret / affiliate

Børns søvnbehov i forskellige stadier? Det er svært som forældre at vide hvor meget søvn vores børn har behov for og man skulle tro det ville blive lettere med tiden at gennemskue deres søvnbehov. Børns søvnbehov varierer utrolig meget i de første af børnenes år, hvilket gør at vi har svært ved at følge med, og endda til tider har vi det med at give op.

At opfylde børns søvnbehov er et problem de fleste af os forældre har, men som ikke rigtig bliver taget seriøst. Vi tænker bare at når vores børn sover, så er det nok fordi de har brug for det. Men sådan er det ikke altid, for du kan jo også finde på at sove hvis du keder dig, ikke?

Vi vil her gå de fleste stadier igennem, så du hurtigt kan danne dig et overblik og derved forhåbentlig blive klogere på om hvorvidt dit barn får dækket sit søvnbehov, og måske finder ideer til hvordan du får din baby til at sove.

 

Fra nyfødte til og med børnehavebørn

kend til dit barns søvnbehov

Dit barn er nyfødt indtil det er ældre end 3 måneder. Og allerede her ændres dit barns søvnbehov. Nyfødte bør sove mellem 14 og 17 timer om dagen, og det kan de også sagtens. Så det kommer nok ikke bag på dig at den lille i forvejen sover (eller har sovet) så utrolig meget i denne alder.

Fortsætter vi videre til babyer som er fra de 4 måneder til 1 år, er søvnbehovet anderledes allerede. Her er det forkortet med et par timer, det vil sige at de bør sove mellem 12 og 15 timer om dagen.

Fra 1 til 2 års alderen bør de kære guldklumper sove mellem 11 og 14 timer dagligt. Og børnehavebørnene i alderen 3 til og med 5 år, bør sove mellem 10 og 13 timer dagligt.

Vi kan allerede nu se hvor det bærer sig hen ad. Jo mere børnene bliver vant til denne store nye verden, jo mindre er deres søvnbehov. Det kender du muligvis selv fra når du har startet på et nyt job. Her er der mange nye mennesker som nu er dine kollegaer, der er mange nye arbejdsopgaver og egentlig bare en masse nye generelle ting du skal have kendskab til. Dette gør også at selv den simpleste dag kan gøre dig udmattet. Det er det samme for børn og deres søvnbehov.

Se også: Sådan vænner du barnet af med sutten

 

Fra skolebørn til teenagere og hvorfor

Her starter vi ligesom før. Vi går hurtigt igennem de forskellige stadier hvor vi så vil fortælle dig om vigtigheden af at skolebørnenes (gælder også teenagere) søvnbehov bliver dækket.

Skolebørn i alderen 6 til 13 år, bør sove mellem 9 og 11 timer om dagen. Dette interval falder med en time når vi ser på teenagere i alderen 14 til og med 17 år, som så er 8 til 10 timer.

Vi holder lige et hurtigt stop her med stadierne og de forskellige søvnbehov, da det er vigtigt du forstår hvorfor lige netop disse søvnbehov bliver opfyldt.

Undersøgelser viser nemlig at der er en meget markant og let aflæselig lighed mellem børns læringsevne og opfyldning af deres søvnbehov. Hvis ikke dette behov bliver opfyldt, falder de hurtigt fra i undervisningen. Og for ikke at gøre det værre, specielt for pigerne i denne tid hvor udseende betyder mere og mere, vil det forøge chancen for at blive overvægtig.

Dette vil vi ikke gå yderlige i dybden med, andet end lige at forklare hvordan søvn og overvægt kan hænge sammen. Når vi er trætte, har vi en tendens til at blive sulte og spise, for her får vi nemlig vores energi. Men det er unødvendig energi som vi også kunne få fra søvn. Dette vil altså sige at jo mindre vi sover, jo mere tid har vi til at spise – hvilket vi gør.

Se også: Ferie i sommerhus med børnene

 

Unge og ældre

Ganske vidst er det ikke børn mere, men vi kan lige så godt gå hele paletten igennem så du også er klar over om du selv får nok søvn. Fra unge til ældre (18 til 65+) er søvnbehovet på 7 til 9 timer om dagen, for at vi fungerer optimalt på øverste etage.

Får du og dine børn dækket jeres søvnbehov?

Gav indholdet dig svar?
Sending
User Rating 5 (2 votes)

Skriv en kommentar

Sending