Gode råd til køb af solcreme til børn

Få et par gode råd til købe af solcreme til børn. Når du som forældre, skal købe en god solcreme til dine børn, er der nogle kriterier der helst skal være opfyldt, for at du får den rette kvalitet.

Solcreme til børn kommer i mange forskellige varianter, alt efter hvad dine børns behov er. Modellerne bliver lavet i mange forskellige faktor lige fra den laveste faktor på 10 SPF op helt op til den mest beskyttende faktor 50 SPF.

Hvis i skal til sydens sol, er en faktor 50 SPF et must til dine børn, også selvom det måske ikke er højsæson, så er dine børns nordiske hud, ikke vandt til solens hårde UV-stråler, og er derfor mere sarte og mere modtagelige for at blive solbrændt. Det er derfor en god idé at du køber en god solcreme til dine børn, inden i rejser sydpå, så du fra dag 1 kan beskytte dine børn, og undgå både smerte og dybere skader på børnenes hud.

Hvad skal en solcreme beskytte mod?

En god solcreme til børn, skal være en faktor 50 SPF hvis du skal sydpå, hvor solen er meget skarpere end i Danmark, og som både er UVA og UVB beskyttende. Hvis i derimod skal tilbringe sommerferien herhjemme i lille Danmark, så vil en faktor 30 SPF ofte være nok, dog skal den stadig være UVA og UVB beskyttende. Det er også et must, at jeres solcreme er vandfast, hvis dine børn er nogle vandhunde, der elsker at svømme og ligge og plaske rundt i poolen.

Se også: Beskyt dit barn mod solens uv-stråler

For at sikre sig, at dine børn er beskyttet mod solens skarpe stråler, skal du sikre dig, at din solcreme er både UVA og UVB beskyttende.

UVA & UVB?

UVA-stråler, er de langbølgede stråler, der laver en skade i huden på længere sigt, og er synderen der giver for tidlig aldring, rynker og gør huden mindre elastisk når vi bliver ældre. Det er også resultatet af disse stråler du ser, når du ser en person der har taget solarie og været soldyrker i deres unge dage, hvor du tydeligt ser det der kaldes ”læderhud” som et resultat af for overdreven solbadning.

UVB-stråler er derimod de kortbølgede uv-stråler, og er dem der giver en øjeblikkelig skade på hudens øverste lag, og giver solskader og forbrændinger, som med tiden kan blive forstadiet til hudkræft eller modermærke kræft. Når der står på din solcreme, at den er fotostabil, er det din garanti for, at solcremen er testet og sikret at kunne beskytte huden i op til 4 timer. Det betyder, at du skal smøre dine børn ind i solcreme mindst hver 4. time, for at sikre dig den mest optimale solbeskyttelse.

Du må derfor ikke gå på kompromis med din solcreme, så husk at være kritisk og undersøgende når du skal finde den rette solcreme til dine børn.

Se også: Aktivitet øger børns indlæringsevne

Vælg den godkendte solcreme der er ekstra hudvenlig

Der findes mange virksomheder der producere solcreme, men kun få har fået godkendt at være milde, skånsomme og uden skadelige tilsætningsstoffer – så vælg dem frem for discountudgaven!

Hvis dine børn i forvejen har eksem eller en sart hud, så er det endnu mere vigtigt at du vælger en hudvenlig solcreme, der stadig beskytter på samme måde. Led derfor efter en solcreme der er Astma og Allergimærker og – eller Svanemærket. Disse mærker er din garanti for, at solcremerne ikke er skadelige for dine børns hud, og ikke indeholder parabener eller parfumer.

Forskellige former for solcreme til børn

Nu når du har fundet den helt rigtige solcreme til dine børn, kommer du nu til det sidste valg, og det er hvilken emballage solcremen skal være i.

Solcremer kommer både i de gode gamle tuber – som er praktiske i strandtasken, i spray – hvor du er er fri for at smøre det ud på huden, og i pumpe – hvor det er praktisk i større størrelse, hvis i er mange mennesker afsted.

Der er både fordel og ulemper ved alle emballager, men generelt er det nemmere at få lov til, at smøre børnene hurtigt ind i solcreme, hvis det bare skal sprayes på. Det er en sjov, ny og hurtig måde at få den nødvendige solcreme på børnene selvom de ikke har tid, og ikke gider. Det skal dog siges at den velkendte tube stadig er populær, fordi du lettere kan sikre at du dosere den rette mængde solcreme til din eller dine børns hud.

Din mening?
Sending
User Rating 5 (1 vote)

Skriv en kommentar

Sending