Guide til den perfekte børnecykel

På et eller andet tidspunkt skal de kære små jo begynde at cykle. Vi glemmer aldrig hvor stor en dag det var da de små begyndte at gå, og hvor meget vi hjalp dem på vej. Det er ikke bare en sejr for børnene selv, men også for os forældre.

Når vi tager skridtet videre hvor børnene så småt skal lære at cykle, kan det være svært at finde den helt rigtige børnecykel, som både gør den til det gode aktivitetslegetøj til børn som et praktisk transportmiddel.

Det er nemlig ikke os voksne der skal have en cykel, så vi ved ikke hvordan den enkelte børnecykel passer på det enkelte barn, og ligesom du har tilpasset hjemmet til hvordan du får et børnesikkert hjem, så kræver de udendørs aktiviter lidt research eller ideer.

Brug denne lille Guide til den perfekte børnecykel så du både får det sikre og gode valg .

 

Vigtigheden i at finde den rigtige børnecykel

Køb den rigtige børnecykel til drengen eller pigen

Det værste vi kan forestille os er at vores små guldklumper kommer til skade. Dette alene er grund nok til at du skal finde den helt rigtige børnecykel til dit barn. Jo bedre en børnecykel, jo mere sikre er de ude i trafikken. Udover at finde den perfekte børnecykel, skal vi selvfølgelig også have det rigtige udstyr til. Næsten lige så vigtigt som det er at finde en børnecykel der passer lige netop dit barn, er det at finde en cykelhjelm der også passer barnet først. Find en cykelhjelm der vejer lidt, og samtidig kan beskytte hovedet bedst muligt.

Vær ikke nærig. Grunden til en let cykelhjelm er at det vil tage mindre fokus på barnet som måske ikke er vant til at cykle. Hvis der så er en billig, stor cykelhjelm på hovedet der har let ved at dingle lidt fra side til side eller som bare føles tung, eller for den sags skyld ikke har nogen udluftning, vil barnet have mindre fokus på trafikken og kørslen.

Se også: Sådan køber du sikkert legetøj til børn

 

Lad barnet hjælpe dig på vej

Vi har selv prøvet flere gange i løbet af vores liv (de fleste i hvert fald), prøvet forskellige cykler og det er der jo en god grund til. En cykel skal bare have den helt rigtige følelse, hvilket betyder at vi kører bedre på den. Vores børn har ikke prøvet adskillelige cykler og netop derfor kan det være svært at finde den rigtige børnecykel.

Tøv ikke med at prøve en børnecykel her og der i de forskellige butikker der forhandler dem. Uanset alderen på dit barn, er det en god idé at de ikke bare prøver en enkelt børnecykel, men mange. På den måde anskaffer de sig en udviklende erfaring, og har lettere ved at hjælpe dig på vej til at finde den gode børnecykel.

Se også: legetøj til at styrke dit barns grovmotorik

 

Det skal du holde øje med

Der er selvfølgelig en række ting der er værd at betragte når dit barn skal prøve en børnecykel. Der vil helt sikkert være noget som du tænker er en selvfølge, og noget som du helt sikkert ikke har tænkt over før.

Du bør specielt lægge mærke til hvor meget dit barn slingrer på cyklen. Det giver lidt sig selv, men du skal nødvendigvis heller ikke bare kassere børnecyklen med det samme hvis dit barn slingre en smule. Prøv i stedet at justere styret og sædet, og lad så barnet prøve en gang til. Er det helt galt uanset indstillingerne på både sæde og styr, så kan vi gå videre og se på en ny børnecykel.

Se på hvor godt styret sidder fast, og om det eventuelt sidder helt lige som det jo skal. Typisk kan du justere et cykelstyr på hvorledes det skal sidde ”skævt” eller ej. Det er typisk ved billige cykler at styret har nemt ved at ændre sin position efter nogle ganges brug. Derfor er det atter vigtigt ikke at være nærig, når man ser på en børnecykel til barnet.

Ligesom styret, skal vi også se på pedalerne. Pedalerne skal jo helst ikke falde af mens dit barn er i sit øverste gear på cyklen, og det går hurtigt. Se pedalerne an, se på hvor skridsikre de er og vær ikke bleg for at vælge nogen hvor pedalerne muligvis ligner noget fra en gyserfilm med alle de takker – det kan let betale sig.

Dit barns brug af fødder på børnecyklen, er også noget du bør holde øje med. Dette er så egentlig noget du skal lære dit barn, men stadig vigtigt i forhold til pedalerne. Mange mennesker har en tendens til at bruge spidserne på pedalerne, det svarer lidt til at gå på tær. Her er der mange der kun bruger ”tæerne” til at cykle med. Dette kan være uhyre farligt, hvis pedalerne er glatte, eller barnet har glatte sko på.

Du kan med fordel finde meget mere inspiration til at finde den rigtige børnecykel i denne video:

Gav indholdet dig svar?
Sending
User Rating 5 (2 votes)

Skriv en kommentar

Sending