Hvordan og hvornår du går i gang med pottetræning

Hvornår går du i gang med pottetræning? Omkring 2 års alderen kan være et godt tidspunkt at starte med potten, da børn begynder at kontrollerer deres blære fra halvanden til to års alderen. Det er selvfølgelig forskellig fra barn til barn, så måske er barnet først klar når han eller hun er 3 eller 4 år.

Pottetræning er dog meget mere end at købe en potte. Barnet skal lære at udvikle selvstændighed omkring toiletbehov, og det kræver bevidsthed om kroppens signaler og trangen til at skulle på toilet.

Start med at smide bleen?

Når barnet skal lære at bruge potten eller toilettet, for ikke alle børn gider at sidde på potte, er det nemmest om sommeren. Her kan barnet rende rundt uden ble, hvor også numsen kan luftes udendørs.

Den lille skal motiveres til potten/toilettet, for han eller hun vil ikke have nogen bevidsthed om trangen til toilet i starten. Det kræver motivation og masser af tålmodighed.

Hvornår smider du bleen?

  • 1½ år: Det tidligste tidspunkt hvor barnet kan kontrollerer blære og endetarm
  • 2½ – 3 år: Tidspunkter hvor de fleste bliver renlige – Dog er bleen nok nødvendig om natten
  • 4 år: Nogen børn tager længere tid end andre, hvor tålmodighed klarer skiftet

Hvornår skal du starte potten

I alderen 1½ – 2 år viser mange børn bevidsthed om, at de tisser. Hvis drengen eller pigen spørger om en tør ble lige efter denne har tisset eller lavet bummelum, er det tegn på at pottetræningen måske skal starte.

Hvis barnet kan holde sig tør i nogle timer, kan det være tegn på at barnet kan holde sig i længere tid. Helt ligesom interessen for toilettet eller potten hvor barnet vil efterligne de vokse, er et andet godt tegn på at sætte træningen i gang.

Toilet eller potte?

Det er forskelligt fra barn til barn om de vil bruge potte. Der findes mange børn der bare er på tværs, og insisterer på at bruge det vokse toilet frem for en potte på gulvet.

Toilettet er helt lige så god en løsning som en potte, her kræver det bare en skammel til fødderne og et toiletsæde, for eller kan barnet ikke finde hvile og balance til den lille krop.

Pottetræning hvordan?

Motivation, nærvær og tålmodighed er kodeord for at få succes med et blefrit barn. Det betyder, at du som forælder skal lære at tolke barnet. Drengen eller pigen vil lave særlige bevægelser eller måske trækninger i ansigtet, når han eller hun er trængende – og især når der laves i bleen.

Barnet skal ”skubbes” mod potten/toilettet, hvilket betyder, at du som forælder skal holde øje med barnet og spørge ret tit, om denne skal på potten/toilettet? Her er tålmodighed en dyd, for det skal ikke siges bestemt eller surt, men som et ganske almindelig spørgsmål der er sagt med kærlighed og samhørighed.

For at få størst succes med pottetræningen, bør du satse på at bruge potten når drengen/pigen har sovet eller lige spist. Og gerne op til en weekend/ferie hvor i har god tid.

Potteture skal være en hyggestund der motiverer barnet. Det betyder, at du og barnet sidder og hygger om det, her kan i snakke og læse en historie der fanger barnets opmærksomhed. Glem telefonen, træningen eller dit arbejde, for disse ting er ikke interessante for et lille barn.

Pottetræning skridt for skridt

  • Start ud med at fjerne bleen i dagtimerne og lad barnet løbe rundt og lege – Også selvom det nok giver nogle uheld.
  • Hold øje med barnets bevægelser og trækninger, for han/hun viser tydeligt, når det enten er tid eller når noget er på vej ud. Her skal du lære at tolke barnet, så du kan guide barnet ud på potten – uden stress og panik.
  • Gør det hyggeligt at gå på potte ved at være sammen om at læse en historie. Nærvær og tålmodighed er vigtigt for pottetræningen og generelt i alle facetter af barnets liv.
  • Brug ble om natten indtil barnet har haft et par uger med en tør ble. Lad barnet begynde at sove uden ble, også selvom det vil give et par ufrivillige tisseture i sengen.
  • Husk at snakke med dit barn om at fjerne bleen er et led i dennes livs udvikling.
  • Hav tålmodighed, for selvom andre jævnaldrende børn på stuen eller dagplejen er blevet renlige, så er alle børn forskellige.

Udstyr og tilbehør

Børn er forskellige. Nogen vil gerne sidde på den klassiske potte, andre vil bruge det almindelige toilet, mens andre igen måske er villige til at bruge en toilettræner. Du kan få brug for tilbehør eller potter, hvor disse ting er ganske nyttige til træningen.

Hvis pottetræningen ikke virker?

Mange børn gider ikke en potte, og her bliver toilettet nok eneste mulighed. Mens andre måske går fra og til potten, men dog muligt at få dem til at bruge potten. Her gælder det bare om være tålmodighed og give plads til pauser fra tid til anden.

Tålmodighed er en dyd, og hvis barnet sparker potten af h til, så giv ham/hende en ble på og prøv senere. Det kan tage rigtig lang tid, men tingene skal foregå på barnets præmisser.

Se også: Tips til hvordan vælger du den bedste madras til børn

Pottetræning alder?

Børn er på forskellige stadier og det gør sig også gældende for pottetræning.

  • Pottetræning som 1 årig: Barnet er højest sandsynlig ikke udviklet nok til at lære om brugen om toilet/potte.
  • Pottetræning som 2 årig: 2 år er gennemsnitsalderen hvor barnet er begyndt at få fysiologisk bevidsthed, og derfor egnet til at smide bleen og begynde på potten.
  • Pottetræning som 3 årig: Mange er først klar til pottetræning som 3 årige, og her skal du huske at være tålmodighed uden at presse barnet.

Forskel på drenge og piger?

I forhold til at blive ble fri, bliver piger i gennemsnit renlige 2 – 4 måneder hurtigere end drenge, der bliver renlige omkring 3½ års alderen.

Om natten?

Pottetræningen foregår om dagen, for om natten vil bleen stadig være nødvendig for de fleste et stykke tid fremefter.

Børn opdager ikke, hvis de skal tisse om natten. Men efter et stykke tid med træningen på potten, kan du holde øje med, om bleen er tør gennem hele natten. Hvis bleen er tør over et par ugers forløb, kan du forsøge med at tage bleen af om natten.

Husk at lade barnet bruge toilettet/potten inden sengetid, og undgå alt for meget at drikke før han/hun skal sove.

Se også dette...

Vælg støvler til børn? Tips til hvilken type der kan passe til din dreng eller pige, er, hvad du finder det nemme et overblik over her
Børn

Vælg støvler til børn

Uanset hvilke sko der er tale om, så er det aldrig let når det kommer til børn. Sko til børn er både dyre, de skal