Det perfekte uldtøj til børn?

Det perfekte uldtøj til børn? Uldtøj er decideret vigtigt når vi snakker om beklædning til børn og ikke mindst de nyfødte af slagsen. I forhold til normalt bomuldstøj har uldtøj en hel del at byde på til børn, som du ikke må undervurdere. Du har nok allerede regnet ud at uldtøj sørger for varmen. Men ved du i hvor høj grad uldtøj har af effekt på børn?

Når du har læst dette, vil du forhåbentligt blive klogere på fordele ved uldundertøj til børn og babyer, hvad uldtøj gør, hvordan uldtøj skal behandles, og ikke mindst hvorfor dine børn skal iklæde sig uldtøj.

Uldtøj beskytter dine børn om natten

 

Køb det rigtige uldtøj til barnet

Her snakker vi om de helt små, babyer. Vores børn sover ofte meget uroligt om natten hvor dynen let kan blive sparket af. Her kommer uldtøj til undsætning for dine børn. Dine børn kan i høj grad undgå at blive syge ved at iklæde sig uldtøj, da det holder en naturlig varme hele natten. Og som du nok ved, så er det ikke fordi vi ligefrem har eksotiske nætter her i Danmark.

Uldtøj har to ekstremt gode egenskaber som slår det normale bomuldstøj med adskillelige længder. Dette er nemlig at uldtøj både meget luftig og samtidig absorbere det væske rigtig godt. I hvert fald bedre end andet tekstil.

Uldtøj er i stand til at til at udnytte den væske der bliver frigivet fra barnet i løbet af natten (og dagen for den sags skyld), til at holde på varmen. Du har måske selv prøvet at sove i en normal T-shirt af bomuld og svedt over natten, hvor du efter vil vågne op og virke meget kold. Lige nøjagtigt denne del undgår du ved uldtøj, og netop dette er en rigtig god grund i sig selv for at dine børn skal bruge det.

Se også: Sådan finder du gode vinterstøvler til dine børn

Overordnede fordele ved uldtøj

 

fordele og ulemper ved uldtøj?

Vi har allerede nævnt at uldtøj er god til at absorbere kropsvæske og holde på varmen, men der er flere fordele ved det.

Uldtøj behøver end ikke at blive vasket hver eneste gang efter brug, da det mere eller mindre renser sig selv. Dette skal du lige tage med et gran salt, for det er jo ikke fordi dine børn kan spilde ketchup på deres uldtøj og dagen efter er det rent. Men med små og mere ligegyldige ting, er uldtøj ikke så sart anlagt.

Uldtøj er også i stand til at tørre ekstremt hurtigt efter vask, og dette skyldes nemlig også dets luftige tekstur.

Nu ved jeg godt at antal solskinsdage vi har i Danmark på et år, ikke just er noget at prale af. Men dette kan du så tolke som en bonusinformation. Uldtøj beskytter nemlig også mod solens stråler helt naturligt.

En sidste og nævneværdig fordel er også, at uldtøj er naturligt og meget fleksibelt. Så selvom dine børn vokser hurtigt, så kan et enkelt sæt uldtøj godt passe nogle størrelser over det du købte det til – selvfølgelig hvis du vasker det korrekt.

Se også: Hvornår skal du købe vinterstøvler til børn?

Ulemper og pleje af uldtøj

 

Uldtøj til børn er en fordel om vinteren

Den umiddelbart største ulempe ved uldtøj er hvordan du skal vaske det. Her er der mange der går galt i byen med uldtøj, hvis de ikke har et specifikt uldprogram på deres vaskemaskine. Hvis du ikke får vasket uldtøjet til dine børn ordentligt, vil uldtøjets adskillelige gode kvaliteter forsvinde, og derved gøre mere skade end gavn.

Så når du vasker uldtøjet til dine børn og du ikke har et uldprogram på vaskemaskinen, så vask det i hånden. Det vil helt klart tage noget af din i forvejen travle hverdag, men selve uldtøjets egenskaber overfor dine børn er uden tvivl det lille stykke arbejde værd.

En anden vigtig potentiel ulempe er at nogen børn med eksem, ikke kan tåle uldtøj. Ulden mod tør og meget sart hud er ikke en god kombination. Det vil kradse og klø en masse, og ulden vil let kunne ”implementere sig” i selve helingen. Det vil herved virke som om at uldens små tråde hænger fast i huden, og vil derfor flå det tørre hud op igen ved brug.

Se også: Sådan finder du den helt rigtige flyverdragt

Uld og mere uld

Til slut anbefaler jeg at du bliver opmærksom på at der findes flere forskellige typer af uld. Her kan vi komme ind på noget som alpaka, cashmere og merino. For at få det bedste overblik og finde det bedste uldtøj til netop dit barn, anbefales det at spørge ekspedienten i butikken – såfremt det ikke er i et supermarked. Helst et sted hvor der decideret bliver handlet tøj.

Se også dette...

brug tips til at holde tøjet rent
Mode

Tips til at holde tøjet rent

Du kan holde dit tøj rent på mange andre måder end blot at vaske det i vaskemaskinen. Her vil du få en masse tips til